Eksistens og Ansvar

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

Filosofi som livskunst

(Kap. 2)

 

Årene 300 f.Kr.-0 kaldes kulturhistorisk set for hellenismen. Det er en turbulent periode, der er præget af opbrud, mange forandringer og sammenblandinger af kulturer og livssyn. Det skaber et behov for bedre at kunne orientere sig i virvaret. Filosofien reagerer på dette vilkår ved at forskyde interessen fra spørgsmål om kosmos og verdens indretning til spørgsmål om det gode liv: Efter hvilke principper skal man leve mit liv, så det bliver et godt liv? Vi kan også sige, at filosofien nu i højere grad bliver praktisk i forhold til teoretisk.

 

Marcus Aurelius - en romersk stoiker

Ephesus Museum, Tyrkiet

 

Filosofien bliver således til en livskunst. Man vender sig fra de ydre til de indre forhold. To filosofiske anskuelser bliver dominerende i perioden: stoicismen og epikuræismen. Kapitlet omhandler disse to anskuelser. Stoicismen kan man endvidere læse mere om i artiklen Marcus Aurelius - en romersk stoiker (se link til højre).

 

 

Flere links:

 

  Villy Sørensen om sin Seneca-oversættelse

 

  Om forholdet mellem stoicisme og kristendom

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600