Filosofisk æstetik

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage  

Forside

 

Nelson Goodman:

 

Af Kunst og erkendelse, 1968

 


 

 

Den opstandne Kristus

 

I tekstuddraget omtales Piero della Francescas (1416-92) maleri Den opstandne Kristus, 1463.

 

Francescas matematiske interesse gav ham et godt grundlag til at arbejde minutiøst med perspektiv og komposition. Den opstandne Kristus er perspektivmæssigt nærmest delt i to zoner. Nederst ses de sovende vagter, og her er et lavt forsvindingspunkt, som forkorter figurerne. Kristus i den øverste zone er derimod placeret på baggrund af det naturlige forsvindingspunkt, nemlig frontalt i øjenhøjde.

 

Goodman omtaler billedet i forbindelse med en skelnen mellem det æstetiske og det ikke-æstetiske. Det er ikke den æstetiske værdi, kvaliteten, der gør noget æstetisk og noget andet ikke-æstetisk. Goodman skriver: "Den her fastsatte forskel mellem det æstetiske og det ikke-æstetiske er uafhængig af enhver overvejelse om æstetisk værdi. Hvad der blot er, som det bør være. En skrækkelig fremførelse af en af Haydns symfonier er nøjagtig så æstetisk som en fremragende; og Pieros Den opstandne Kristus er ikke mere æstetisk, men blot bedre end en fuskers resultat." (s. xx)

 

Billedet inddrages altså som et eksempel på høj æstetisk kvalitet, men det gør ikke billedet mere æstetisk som sådan i forhold til et dårligt kunstværk. De indgår jo begge i samme symbolsystem, som er det, der definerer værkerne som æstetiske objekter.

 

 

(klik på billedet for at forstørre det)

 

FranscescaDenOpstandneKristus.jpg (229191 byte)

Piero della Francesca: Den opstandne Kristus, 1463

Museo Civico, Sansepolcro, Italien

 

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600