Erkendelse og Sandhed

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

Gud mellem tro og viden

 

(Kap. 5)

 

Religionsfilosofien havde sin storhedstid i middelalderen, hvor spørgsmål om Guds eksistens, om det onde og om forholdet mellem tro og viden i store træk udgjorde filosofien i perioden ca. 400-1400, som udgør middelalderen. Det kan dog ofte være svært i de diskussioner at afgøre, hvornår teologien hører op, og filosofien tager over - og omvendt. Religionsfilosofiske problemstillinger er også blevet drøftet efter middelalderen, endda helt oppe i 1900-tallet, som det fremgår af kapitlet om Flew, Hare og Mitchell.

 

Thomas Aquinas (1225-74

- middelalderens store filosof og i dag katolicismens filosof

Spørgsmålet om Guds eksistens kan i dag synes overflødigt, fordi det nu engang er et trosspørgsmål. Kants erkendelsesteori og metafysik (1781) samt også Kierkegaards bidrag i Philosophiske Smuler (1844) synes at have afgjort en gang for alle, at det er og bliver en trossag - uden for fornuftens rækkevidde - hvorvidt Gud eksisterer. Men diskussionen er selvfølgelig væsentlig, bl.a. fordi konsekvenserne af den er væsentlige.

 

Af samme  grund har der været behov for at få afklaret, hvorledes tro og viden forholder sig til hinanden. Og såfremt Gud virkelig eksisterer, hvordan kan det onde så fylde så meget i tilværelsen? Hvorfor benytter Gud sig ikke af sin almægtighed til at realisere sin algodhed?

 

Det er disse diskussioner - med hovedvægten på Augustin (354-430) og Thomas Aquinas (1225-74) - kapitlet belyser.

 

 

Flere links:

 

  Tro og viden hos Augustin og Aquinas

     (Universitetsopgave fra Odense Universitet)

 

  Augustin og Aquinas

     (Kristendomsopgave)

 

  Om det ondes problem

     (Temaartikler fra Kristeligt Dagblads debatsite religion.dk)

 

  Religionskritik

     (Kort oversigt fra Nakskov Gymnasium)

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600