Filosofisk æstetik

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage  

Forside

 

Karl Rosenkranz:

 

Af Det hæsliges æstetik, 1853

 


 

Helheden er enheden af modsætninger. Dette synspunkt, som er Hegels, gør Rosenkranz (1805-79) også til sit. Ensidighed fører ingen udvikling med sig. Derfor kan det skønne heller ikke ses isoleret fra dets modsætning, det hæslige. Det er dette grundsynspunkt, Rosenkranz tager afsæt i med Det hæsliges æstetik fra 1853. Således må også det skønne tænkes dialektisk, dvs. som et begreb, der rummer sin egen modsætning og som netop udvikles i kraft heraf.

 

 

Samtidig oplevede Rosenkranz i sin samtid megen hæslighed i form af revolutionen i 1848 samt de sociale problemer, der fulgte med industrialiseringen og byernes hastige vækst, hvilket kun forstærkede Rosenkranz' overbevisning om, at det hæslige er en del af den virkelighed, som også kunsten indgår i.

 

I forlængelse af Hegels idealisme udtrykker kunsten herved et niveau i den formende fornufts - idéens - materialisering i historien. Da idéen rummer modsætningerne, er idéen således oprindelsen til virkelighedens dynamik.

 

 

Se også

 

  Opgaver

 

  Det skønnes paradoks  (tysk)

 

  Thema: Ästhetik des Häßlichen - et seminar  (tysk)

 

  Rafael: Den sixtinske Madonna  (maleri)

 

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600