Filosofisk æstetik

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage  

Forside

 

Karl Rosenkranz:

 

Af Det hæsliges æstetik, 1853

 


 

 

Den sixtinske Madonna

 

I tekstuddraget omtales Rafaels (1483-1526) maleri Den sixtinske Madonna, 1513, der blev malet til højaltret i San Sisto-kirken i Piacenza, Italien. Jomfru Maria bærer Jesusbarnet i sine arme, stående på det øverste af jordkloden, og hun er omgivet af den hellige Barbara og pave Sixtus II (deraf navnet 'den sixtinske...').

Rosenkranz henviser til Rafaels billede i forbindelse med en afvisning af, at det hæsliges tilstedeværelse i kunsten alene skyldes hensynet til det skønne. Rosenkranz udtrykker sig således: "Den kontrast, som kunsten ofte har brug for, behøver ikke at blive fremkaldt af det hæslige som modsætning; det skønne er mangfoldigt nok til at kunne kontrastere sine egne former – ligesom der for eksempel i Goethes Ifigenia træder lutter skønne karakterer; eller ligesom man i Rafaels Den Sixtinske Madonna udelukkende finder majestæt, sødme, ynde, værdighed, ømhed og aldeles ikke noget hæsligt, uden at disse værker dog savner kontraster, der ligesom det skønne fremkalder den uendelige henrykkelse, som ligger implicit i det absolutte som det fuldkomne, guddommelige. Den teologiske opfattelse af det hæslige har altså ingen gennemgribende berettigelse." (s. xx).

 

Billedet inddrages altså negativt som et eksempel på, hvorledes det skønne ikke altid behøver det hæslige som den kontrast, der giver det skønne liv.

 

Som et kuriosum ser vi i øvrigt, at de ofte omtalte Rafaels engle, som i reglen gengives som et selvstændigt billede, egentlig er en del af et andet billede, nemlig Den sixtinske Madonna (nederst i billedet).

 

 

(klik på billedet for at forstørre det)

 

rafael_den_sixtinske_madonna.jpg (30191 byte)

Rafael: Den sixtinske Madonna, 1513

Gemäldegalerie Dresden, Tyskland

 

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600