Eksistens og Ansvar

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

 

Hvad er filosofi?

 

Filosofi som livskunst

 

Etiske begreber og teorier

 

Retsfilosofi

 

Magt og ret

 

Hvad er livskvalitet?

 

Eksistentialisme

 

Kunst og fantasi

 

Eksempel på et undervisningsforløb:

 

Anvendt etik

 

 

Etik drejer sig om de principielle overvejelser, der skal begrunde vores handlinger. Derfor kan udtrykket 'anvendt etik' måske undre, da etik således i forvejen er handlingsorienteret. Men undervisningsforløbet her fokuserer på, at de etiske principper skal anvendes på konkrete problemstillinger. Valget er faldet på de bioetiske problemstillinger - eller udfordringer - som den moderne bioteknologi også fører med sig.

 

"Mere end nogen anden teknologi varsler den moderne bioteknologi om en radikal ændring af menneskets forhold til naturen og især sin egen natur: mennesket er nu blevet i stand til at manipulere med alt det levende ligefra DNA-molekylet til biosfæren som helhed. Hele den levende verden er blevet dets laboratorium og værksted. Hvor går grænsen for al denne magt over naturen? Det er det store etiske spørgsmål."

(Peter Kemp: Det uerstattelige, 1991)

 

 

 

Tekst Bemærkninger

Afsnittet Det kategoriske imperativ.

(Primærtekst:

I. Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s. 39-44 + 76-82, Hans Reitzels Forlag, 2. udg. 1999. Supplér evt. med tv-udsendelsen Er moral at følge regler? DR 2000)

Pligtetikken er kommet for at blive. Den har altid haft sit religiøse fundament, men med Kant tilføjes den en filosofisk dimension, som stadig er levende i dagens etiske debat. Derfor kommer man vanskeligt uden om Kants pligtetik (el. sindelagsetik), når emnet er etik.

  Første del af Kants tekst handler om den gode vilje i forhold til nytte og lykke. Anden del rummer bl.a. det kategoriske imperativ.

Afsnittet Nytte-etik.

(Primærtekst:

J. Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning (i Nordenbo: Moral og samfund, s. 74-79, Folkeuniversitetet 1978. Supplér evt. med tv-udsendelsen Helliger målet midlet? DR 2000)

Samtidig med Kant (i 1780erne) fremkommer Bentham med den utilitaristiske teori, altså nytteetikken (el. konsekvensetikken). Den stiller sig i den grad i modsætning til pligtetikken, at det er nærliggende at sammenstille de to etiske teorier. Og da nytteetikken også stadig er levende i dag, er den lige så vanskelig at komme udenom, som pligtetikken er det.

  Benthams tekst redegør for nytteprincippet og gennemgår kort syv nyttekriterier, altså de kriterier hvorudfra en handlings nytteværdi skal måles.

L. Bøgeskov: Den etiske glidebane, Politiken 30.12.97

I den bioetiske debat dukker glidebaneargumentet gerne op på et tidspunkt. Det kan derfor være værd at undersøge dette argument nærmere. Det giver artiklen anledning og nævner samtidig nogle situationer, hvor glidebaneargumentet er blevet brugt. Nogle taler endog om velargumenterede glidebaneargumenter.

Mette-Line Thorup: Med livet i hænderne, Information 19.11.02 Forskning i stamceller er i de seneste år blevet et tilbagevendende etisk emne. Ja, først er det jo egentlig et videnskabeligt emne, men dets rækkevidde og mulige konsekvenser gør det samtidig til et etisk emne. Artiklen forsøger at rense denne etiske debat for forplumring fra skræmmebilleder om klonede mennesker og spørger en forskningschef, hvorfor stamcelleforskning er så vigtig.

Peter Singer: Praktisk etik, s. 172-89, Hans Reitzels Forlag 1993

Vi har her at gøre med en primærtekst, der handler om eutanasi, altså aktiv dødshjælp. Singer vækker debat med sine klare etiske holdninger, også når det gælder eutanasi. Tekstuddraget er sine steder vanskeligt (komplekst), og måske kan det være nødvendigt at inddrage dele af de forudgående sider (fx om hans skelnen mellem frivillig og ufrivillig eutanasi). Men problemstillingen er væsentlig og aktuel. Holland og Belgien tillader eutanasi under bestemte forudsætninger, og denne debat er allerede rejst i Danmark - og vil fortsætte et stykke tid endnu.

Afsnittet Henimod en teknologietik.

(Primærtekst:

Peter Kemp: Det uerstattelige, s. 174-79, Spektrum 1991)

Peter Kemp er efter eget udsagn i etisk henseende en aristotelisk kantianer. Hans letlæselige bog udspringer af den bioteknologiske udfordring, som gør en ny etisk refleksion påkrævet. Teksten omhandler babyens ret til liv, og Kemp diskuterer bl.a. Singers syn på babydrab; derved kan teksten læses direkte over for Singers tekst (jf. ovenfor). Men også de forudgående sider om terapeutisk brug af embryoner og fostre kan anbefales (s. 168-74).

 

 

Af konkrete bioetiske problemstillinger rummer forløbet eutanasi på flere niveauer og stamcelleforskning. Kloningsproblematikken berøres, ligesom andre bioetiske emner berøres i artiklen fra Politiken. Men der er flere emnemuligheder, hvilket fremgår af den oversigt over bioetiske problemstillinger, der er link til nedenfor. Her lægges der op til et mindre projektarbejde, som kan tilrettelægges efter forholdene mht. omfang, produktudarbejdelse og fremlæggelsesform. Det er ikke indskrevet i ovenstående forløb, men det vil naturligvis kunne indgå i ethvert forløb, fx som en afsluttende del.

 

Det bør endvidere overvejes, om det vil være en idé at samarbejde indledningsvist med en biologikollega, der kan fortælle noget grundlæggende om celler, organer, genr, kloning etc. Der er behov for et vist mål af faktuel viden om de bioteknologiske emner, hvis den etiske debat skal være kvalificeret og fordomsfri.

 

 

Se evt. også

 

  Ret til at slå ihjel?

     (katolsk kritik af eutanasi)

 

  Debat om aktiv dødshjælp

     (fra en debat i Politikens Hus april 2002)

 

  Fremtidens bioteknologier - muligheder og risici

     (rapport fra genteknologirådet, oktober 2002)

 

  Det Etiske Råd om kloning

     (rådets udtalelse om reproduktiv og terapeutisk kloning, d. 1. marts 2001)

 

  Oversigt over bioetiske problemstillinger  (Word-fil)

     (til projektarbejde m. tilhørende problemformuleringer)

 

 

Filosofididaktisk perspektiv:

 

"Det filosofiske ved den filosofiske tekst ligger ikke så meget i fremsættelsen af teser eller meninger som i fremsætteIsens stil: præciseringen, bestemmelsen.

  At læse filosofi består derfor i at finde vej til præcisionen og følge den ved at se, hvordan et ord eller et begreb bruges af en filosof, i at se, i hvilke sammenhænge det giver mening, og i hvilke sammenhænge det ikke giver mening. På samme måde med den, som læser filosofi, når han selv i sit studium eller senere konfronteres med den opgave at skrive, også der vil arbejdet bestå i at finde frem til en præcision og følge den. Således er det at læse og det at skrive indbegrebet af det filosofiske arbejde, for så vidt som den filosofiske tekst er den tekst, hvis stil er præciseringen, enten denne nu skal kaldes begrebsbestemmelse eller væsensbestemmelse."

 

S. Gosvig Olesen: At læse filosofi, 1992

 

 

 

 

Multiple choice

 

 

Marcus Aurelius - en romersk stoiker

 

 

Diskursetik

 

 

Anvendt etik

 

Magt - mellem overgreb og overmenneske

 

Eksistens og frihed

 

 

Skriv til forfatteren

 

Pris m.m.

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600