Eksistens og Ansvar

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

 

Hvad er filosofi?

 

Filosofi som livskunst

 

Etiske begreber og teorier

 

Retsfilosofi

 

Magt og ret

 

Hvad er livskvalitet?

 

Eksistentialisme

 

Kunst og fantasi

 

Eksempel på et undervisningsforløb:

 

Eksistens og frihed

 

 

Eksistensfilosofien er en handlingens filosofi, der bl.a. tematiserer forholdet mellem eksistens og frihed. Derved har eksistensfilosofien et ben i såvel den praktiske som den teoretiske filosofi. I anden halvdel af det tyvende århundrede bliver eksistensfilosofien til eksistentialisme, og undervisningsforløbet vil bl.a. skildre denne bevægelse. Først og fremmest skal forløbet dog give anledning til overvejelser over de eksistentielle vilkår, der ikke mindst udfordrer det moderne menneske.

"Ingen ting lykkes, hvor kådheden ikke har sin andel. Først overskuddet af kraft er beviset på kraften. - En omvurdering af alle værdier, dette spørgsmålstegn, der er så mørkt, så uhyrligt, at det kaster skygger på den, der sætter det - en sådan skæbneopgave tvinger hvert øjeblik én til at løbe ud i solen, for at ryste en alvor af sig, der er blevet for tung, alt for tung. [...] Jeg mistror alle systematikere og undgår dem. Viljen til system er en mangel på retskaffenhed."

(Friedrich Nietzsche:

 Afgudernes ragnarok, 1888)

 

 

Tekst Bemærkninger

Afsnittet Kierkegaards eksistensfilosofi

(Primærtekst:

S. Kierkegaard: Enten-eller 1, s. 93-98 + Enten-eller 2, s. 231-34, Gyldendal 1962. Supplér evt. med uddrag fra Anne Wivels film Søren Kierkegaard fra 1994)

Ja, Kierkegaard er vanskelig at læse, men han er også eksistensfilosofiens fader og derfor uomgængelig. Tekstuddragene tager udgangspunkt i Enten-eller og derved også stadieteorien. Første tekstdel drejer sig om Don Juan og gør det muligt at trække en linje dels 'bagud' til den spidsborger, der er konventionsbundet, dels fremad til den Johannes Forfører, der tilfører det æstetiske det refleksive element. En anden mulighed er at læse Vexel-Driften i sin helhed (s. 259-77 i bind 1), der slår ned på centrale brydninger i det æstetiske forløb. Anden tekstdel drejer sig om etikeren, mere specifikt om individets mulighed for gennem valget at få historie og kontinuitet.

Afsnittet Nietzsche og viljen til magt

(Primærtekst:

F. Nietzsche: Moralens oprindelse, s. 38-51, Det lille Forlag 1993)

Det er moralens kolossale tryk, der tænder Nietszches filosofi, og det er eftersporingen af dens oprindelse - dens genealogi - der er kernen i den afsløringsteknik, hvormed Nietzsche vil underminere de nedbrydende livsprincipper. Det gør Moralens oprindelse fra 1887 til et centralt værk. Tekstuddraget viser Nietzsches stil og temperament - og måske også hvorfor nogle har villet gøre ham til nazismens filosof (hvilket jo for længst er gendrevet). Men primært viser teksten - kulminerende i uddragets sidste del - hvorledes løgne i form af omfortolkninger ifølge Nietzsche går imod livets dynamiske forøgelse og individets forherligelse. Det er grunden til Nietzsches krav om en ny vurdering, en omvurdering.

Villy Sørensen: Hjorte og hinder, s. 14, i U. Munksgaard: Det sande selv, Hans Reitzels Forlag 1986)

Dette digt fra 1980 handler om mennesket som mulighed - i sartresk forstand om mennesket som væren-for-sig - i modsætning til dyrenes blotte væren. Derved fremhæves friheden som menneskets særlige karakteristikum. Digtet kan med fordel også placeres som forløbets første tekst.

Afsnittet Sartre om friheden

(Primærtekst:

J.-P. Sartre: Eksistentialisme er humanisme, s. 19-23, i U. Munksgaard: Det sande selv, Hans Reitzels Forlag 1986)

Med Sartre og hans samtidige, der bygger videre på den franske tradition for subjektfilosofi, bliver eksistensfilosofien til en egentlig eksistentialisme, en leveanvisning i en tom, moderne tid uden fast grund under fødderne. Tekstuddraget rummer den berømte tese om, at eksistensen går forud for essensen, hvorom hele Sartres eksistentialisme drejer. Her føres eksistensbegrebet eksplicit ind i vor tid, og forløbet kan hermed passende afsluttes med denne tekst - og ved også at få Kierkegaard og Nietzsche i tale om de sartreske pointer.

 

 

 

Se evt. også

 

  Kierkegaard on the Internet

     (prisbelønnet website - engelsksproget)

 

  Om Søren Kierkegaard

     (fra Danmarks Nationalleksikon)

 

  Friedrich Nietzsche

     (leksikonartikel)

 

  Jean-Paul Sartre

     (leksikonartikel)

 

 

Filosofididaktisk perspektiv:

 

"De forfatterskaber, som sætter den filosofiske tekst i relief, er dem, som ikke står i forgrunden af traditionen. Læs Kierkegaard, læs Nietzsche! Deres virkemidler er ellers uhørte i filosofien: ironi, satire, parodi, fiktion osv. Men disse velovervejede virkemidler går her ud over de store, filosofiske forfattere. De afslører, hvad den filosofiske tekst og dermed filosofien ikke kan, men de afslører dermed samtidig, ved at pege på noget i de filosofiske tekster, hvilke midler filosofien ikke desto mindre, uovervejet, betjener sig af. Filosofiens grænseskikkelser er afslørende. Efter dem kan man ikke ignorere, at filosofiens grundvilkår simpelthen er: at læse og at skrive."

 

S. Gosvig Olesen: At læse filosofi, 1992

 

 

 

 

 

 

 

Multiple choice

 

 

Marcus Aurelius - en romersk stoiker

 

 

Diskursetik

 

 

Anvendt etik

 

Magt - mellem overgreb og overmenneske

 

Eksistens og frihed

 

 

Skriv til forfatteren

 

Pris m.m.

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600