Eksistens og Ansvar

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

 

Hvad er filosofi?

 

Filosofi som livskunst

 

Etiske begreber og teorier

 

Retsfilosofi

 

Magt og ret

 

Hvad er livskvalitet?

 

Eksistentialisme

 

Kunst og fantasi

 

Eksempel på et undervisningsforløb:

 

Magt og ret

 

 

Magt er et begreb, der kan belyses fra mange perspektiver, fx psykologisk og sociologisk. Og så også filosofisk. Den politiske filosofi beskæftiger sig bl.a. med legitimeringen af magtudøvelse, altså med hvilken ret udøves magten? Men hermed konfronteres man også med begreber som retfærdighed og stat. Hvordan skal staten forvalte magtforhold, og på hvilke måder sker dette ud fra et begreb om retfærdighed? Det er netop forholdet mellem magt, ret og stat, som nedenstående undervisningsforløb vil belyse.

"Foragtet bliver den fyrste, der anses for at være letfærdig, vægelsindet, svag, fej og ubeslutsom. Dette må han sky som et farligt skær og altid bestræbe sig for, at hans gerninger giver indtryk af storsind, kraft, alvor og styrke. I sine undersåtters private anliggender må hans afgørelser anses for uigenkaldelige, og han må forstå at skabe sig en sådan anseelse, at ingen vover at bedrage eller vildlede ham."

(Niccolo Machiavelli: Fyrsten, 1513/1532)

 

 

Tekst Bemærkninger

Afsnittet Machiavellis fyrste.

 

(Primærtekst:

N. Machiavelli: Fyrsten, s. 68-77, Borgen 2.udg. 1994. Supplér evt. med tv-udsendelsen Memo fra Machiavelli, TV2 1995)

Machiavellis benævnes af nogle som magtens tænker, så det er nærliggende at starte et magttema med Machiavelli. Her retførdiggøres magtanvendelsen for magtens egen skyld - eller måske i sidste ende for fredens skyld. Tekstuddraget fra Fyrsten viser afslører Machiavellis menneskesyn, hvorudfra rådene til magthaveren begrundes. Rådene er i øvrigt velegnede til at afprøve på dagens politiske univers; nogle har bestemt læst Machiavelli. Tv-udsendelsen redegør for Margareth Thatchers 'rise and fall', hvor både hendes succes og fald forklares ud fra Machiavellicitater.

Afsnittet Hobbes' Leviathan.

 

(Primærtekst:

T. Hobbes: Leviathan, s. 35-40 i K. Michelsen: Politisk filosofi, Gyldendal 1999)

Hobbes, enevældens filosof, vil som Machiavelli også retfærdiggøre magthaverens suveræne magtanvendelse, men begrundelserne er anderledes. Begrebet om en social kontrakt indføres, hvilket peger fremad i den politiske filosofis historie. Tekstuddraget beskriver den naturtilstand, der er afgørende for Hobbes' ræsonnementer. Det er en tilstand, der fordrer en Suveræn med ubegrænsede magtbeføjelser.

Afsnittet Rawls' kontraktteori.

 

(Primærtekst:

J. Rawls: En teori om retfærdighed, s. 96-100 i K. Michelsen: Politisk filosofi, Gyldendal 1999)

John Rawls har været med til at give den politiske filosofi en renæssance i slutningen af 1900-tallet. Rawls vil godtgøre de principper, der skal være gældende, for at et samfunds struktur kan siges at have et retfærdigt grundlag. Tekstuddraget omhandler Rawls' tankeeksperiment om en oprindelig situation og de deraf udledte principper. Rawls genoptager den kontraktteoretiske tradition.

Afsnittet Nozicks minimalstat.

 

(Primærtekst:

R. Nozick: Anarki, stat og utopia, s. 90-93 i B. Rensch: Ret og magt, Systime 1993. Supplér evt. med Fogh Rasmussens bog (se link nederst), der er tydeligt inspireret af Nozick)

 

Robert Nozick var kollega på Harward-universitetet med Rawls og reagerede på Rawls' socialliberalisme med at retfærdiggøre en ultraliberalisme. Nozick lægger vægten på en distributiv retfærdighed, der implicerer en minimalstat. Tekstuddraget indeholder bl.a eksemplet med basketballstjernen Wilt Chamberlain, hvis indkomststørrelse skal retfærdiggøres ud fra liberalistiske principper. Da Nozick reagerer direkte på Rawls' position, er det oplagt at sammenstille disse to filosoffer eksplicit.

 

 

Se evt. også

 

  Niccolo Machiavelli

     (kort introduktion suppleret med nogle citater)

 

  Thomas Hobbes

     (leksikonartikel)

 

  John Rawls

     (leksikonartikel)

 

  Robert Nozick

     (leksikonartikel)

 

  Fra Socialstat til minimalstat

     (Fogh Rasmussens bog fra 1993 - en Nozickinspiration?)

 

 

Filosofididaktisk perspektiv:

 

"Det er vanskeligere at sige, hvad filosofi er, end at sige, hvad filosofi ikke er. Jeg begynder med det sidste for at nærme mig det første. Filosofi handler ikke om noget. Biologien handler om det levende, sociologien handler om det samfundsmæssige osv. Men filosofien er ikke et fag, og filosofien er ikke en videnskab. Den kan lige så lidt sammenlignes med religion, skønlitteratur eller kunst. Lige så lidt, dvs. lige så meget."

 

S. Gosvig Olesen: At læse filosofi, 1992

 

 

 

Multiple choice

 

 

Marcus Aurelius - en romersk stoiker

 

 

Diskursetik

 

 

Anvendt etik

 

Magt og ret

 

Eksistens og frihed

 

 

Skriv til forfatteren

 

Pris m.m.

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600