Erkendelse og Sandhed

 

Af Jimmy Zander Hagen

 

Tilbage

Forside

 

 

Videnskab og virkelighed

 

(Kap. 7)

 

Videnskaber bygger på dokumenteret viden. Her kan nok så skarpsindige spekulationer ikke stå alene, for hvis spekulationerne ikke kan dokumenteres, opfylder de ikke de videnskabelige krav til viden.

  Er denne viden så lig med sandhed? Udtrykker videnskaberne sandheden om virkeligheden? Det er ikke sådan lige at svare på, for nu er der allerede tre centrale begreber i spil: videnskab, sandhed og virkelighed. De skal alle afklares og defineres, før ovennævnte spørgsmål kan besvares, og det forsøger videnskabsfilosofien at gøre.

 

Karl Popper (1902-94)

Problemet er, at videnskaberne ofte forudsætter, at deres virke afslører sandheden, men uden for alvor at problematisere, hvad sandhed er. Det betyder, at videnskaberne selv ikke er kritiske nok, når det gælder om at klarlægge, hvad grundlag de arbejder på. Det er her, videnskabsfilosofien træder til.

 

Det er ydermere vigtigt at skelne mellem forskellige videnskabstyper. Normalt tænker vi på naturvidenskaberne, når vi taler om videnskab. Men en stor gruppe videnskaber hører til de humanistiske videnskaber - humaniora - eller samfundsvidenskaberne. De arbejder på meget forskellige måder, og det har betydning for, hvad vi mener, når videnskab karakteriseres ved empiri og teoridannelse. Ingen moderne videnskab uden empiri, som oftest drejer sig om observationer og målinger, hvorudfra man søger at danne teorier om virkeligheden. Men litteraturvidenskab foretager observationer på en anden måde end astronomi.

 

Det er nogle af grundtrækkene i dette komplekse felt i vores kultur, kapitlet belyser.

 

 

Flere links:

 

  August Comte

    (Leksikonartikel)

 

  Positivisme

    (Leksikonartikel)

 

  Karl Popper

    (Leksikonartikel)

 

  Thomas Kuhn

    (Kort om Kuhns grundbegreber)

 

 

Gyldendal Uddannelse, Klareboderne 3, 1001 København K, tlf. 33 75 55 60

Denne side er optimeret til skærmopløsning 800 x 600